Efter Jesu angiveligt 'døde' på korset, tog en romersk soldat en beslutning om ikke at bryde Jesus’ ben på korset. Episoden opfyldte en profeti, og var ikke uden betydning.

Johannesevangeliet (19:36) fortæller os, at Skriften var opfyldt (baseret på Salmerne 34:20) – ikke en knogle af hans skal brydes. Den romerske soldat gad ikke at bryde Jesus’ ben for at fremskynde døden, eftersom han troede, at Jesus allerede var død. Det at bryde skinnebenet i hvert ben – en af kroppens større knogler – ville have været altødelæggende på grund af alvorlige traumer af blodtab og derpå følgende hypovolæmisk chok.

De bibelske opmærksomhed på ikke at bryde benene kan kun være meningsfuld, hvis kroppen var i live – det er et meningsløst anliggende for et lig. En mere omfattende læsning af Salme 34, vers 19 og 20 understreger det:

"De retfærdige møder mange problemer, men Herren redder dem fra hver og en. For Herren beskytter dem mod skade -.ikke en af deres knogler skal blive brudt."